Tilbygning til 60er-hus: de 5 ting du støder på i et hus fra den tid

Et hus fra 1960erne er på mange måder det nemmeste at bygge til. Grundene er store, der er næsten altid plads inden for bebyggelsesprocenten, og konstruktionen er enkel og forudsigelig.

Men der er fem forhold, der går igen i netop den husmasse, og som afgør både prisen og om resultatet kommer til at se gennemtænkt ud. Leder du efter de generelle priser og regler, finder du dem i vores samlede guide til tilbygning.

Det typiske 60er-hus

Huse fra cirka 1960 til 1975 er bygget efter en ensartet byggeskik: ét plan, muret ydervæg med hulmur på 75 til 110 millimeter, betondæk mod terræn, lav taghældning på typisk 15 til 30 grader, og tag i eternit eller betontagsten.

Grunden er ofte 700 til 1.000 kvadratmeter, og huset fylder 120 til 150. Med en bebyggelsesprocent på 30 er der som regel rigeligt at bygge med. Plads er sjældent begrænsningen i den her type hus.

1. Taghældningen begrænser dine materialer

Det er den detalje, folk oftest støder ind i for sent. Mange tagmaterialer kræver en minimumshældning for at være tætte, og tegltagsten kræver ofte 25 til 30 grader eller mere. Har dit hus 18 grader, kan du altså ikke uden videre lægge tegl på tilbygningen.

• Match den eksisterende hældning og vælg et materiale, der kan klare den, typisk tagpap, betontagsten eller stålplader.
• Byg med fladt tag som et bevidst greb. Det fungerer godt på 60er-huse, fordi arkitekturen i forvejen er vandret i udtrykket.
• Byg med højere hældning som et selvstændigt volumen. Det kan se godt ud, men kun hvis det gøres tydeligt anderledes og ikke halvt.

Spørg entreprenøren direkte, hvilken hældning huset har, og hvilke materialer der kan bruges på den. Et tilbud kan se billigt ud, indtil materialevalget viser sig at være begrænset.

2. Væggene bliver tykkere end husets egne

En tilbygning skal opfylde nutidens bygningsreglement, altså typisk 200 til 250 millimeter isolering i ydervæggen, hvor husets oprindelige har 75 til 110.

Den nye ydervæg bliver derfor 10 til 15 centimeter tykkere end den gamle, og det ses tydeligt ved overgangen, især omkring vinduer og ved gavlen. Det håndteres ved enten at flugte facaderne udvendigt og lade forskellen ligge indvendigt, eller omvendt. Beslut det bevidst, i stedet for at opdage det når murene står.

3. Murstenene kan ikke matches

De gule og røde sten fra 1960erne produceres sjældent i samme farve og format i dag. Selv en tilsyneladende ens sten vil skille sig ud, fordi den gamle facade er patineret gennem 60 år.

• Vælg bevidst en kontrast, for eksempel træbeklædning eller pudset facade. Et tydeligt materialeskift ser gennemtænkt ud, hvor en næsten-match ser fejlagtig ud.
• Puds eller vandskur hele huset, så gammelt og nyt får samme overflade. Det koster ekstra, men giver et samlet udtryk.
• Genbrugssten fra nedrivning, hvis du kan skaffe det rigtige format. Dyrest og mest besværligt, men den eneste vej til et rigtigt match.

4. Den bærende midtervæg

Mange huse fra perioden har en bærende midtervæg, der løber gennem huset og bærer tagkonstruktionen. Skal tilbygningen forbindes med et åbent gennembrud, er det ofte netop den væg, der skal brydes.

Det kan lade sig gøre, men kræver statisk beregning og en bærende bjælke, typisk i stål. Regn med 30.000 til 65.000 kroner afhængigt af spændvidden. Få det afklaret tidligt, for en stor bjælke kan påvirke både budget og loftshøjde i åbningen.

5. Asbest i taget og andre steder

Eternitplader fra før 1988 kan indeholde asbest, og eternittag er almindeligt på huse fra 1960erne. Det er ufarligt, mens pladerne ligger urørte, men skal taget røres, gælder særlige regler for nedtagning og bortskaffelse.

Asbest kan desuden findes i gulvbelægning, fliseklæb, rørisolering og lofter fra perioden. Regn med 20.000 til 60.000 kroner, hvis der skal saneres. En materialeprøve på forhånd koster nogle få tusind kroner og er langt billigere end at opdage det midt i byggeriet, hvor arbejdet skal standses.

Brug lejligheden mens håndværkerne er der

Efterisolering af loftet. Et 60er-hus har typisk 75 til 100 millimeter på loftet, hvor nybyggeri har 300 til 400. Det er den billigste energiforbedring, der findes, og adgangen er sjældent bedre. Er hulmuren ikke isoleret, er det ligeledes værd at få gjort. Se vores boligguides med priser på isolering.

Eltavlen. Installationer fra 1960erne når typisk deres levetid nu, og gruppetavlen har sjældent kapacitet til en tilbygning uden opgradering. Få elektrikeren til at vurdere den, mens han alligevel er der.

Hvad lægger 60er-huset oveni prisen?

Selve kvadratmeterprisen adskiller sig ikke fra andre murede parcelhuse. Det er posterne herunder, der er specifikke for husets alder:

Se de fulde pristabeller, reglerne om bebyggelsesprocent og skel samt de billigere alternativer i vores samlede guide til tilbygning.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg lægge tegltag på tilbygningen til mit 60er-hus?

Kun hvis taghældningen er høj nok. Tegltagsten kræver ofte 25 til 30 grader eller mere, og et 60er-hus har typisk 15 til 30 grader. Har huset lav hældning, skal du enten vælge et materiale der kan klare den, eller bygge tilbygningen med fladt tag som et bevidst greb.

Hvorfor bliver den nye væg tykkere end husets egen?

Fordi tilbygningen skal opfylde nutidens bygningsreglement med typisk 200 til 250 millimeter isolering, hvor husets oprindelige ydervæg har 75 til 110. Forskellen bliver 10 til 15 centimeter. Beslut på forhånd, om facaderne skal flugte udvendigt eller indvendigt.

Kan jeg få mursten der matcher?

Sjældent. De gule og røde sten fra 1960erne produceres ikke i samme farve og format i dag, og den gamle facade er patineret gennem 60 år. En bevidst kontrast i træ eller puds ser som regel bedre ud end en næsten-match.

Hvad koster det at bryde gennem den bærende midtervæg?

Typisk 30.000 til 65.000 kroner for statisk beregning, stålbjælke, understøtning og udførelse, afhængigt af spændvidden. Få det afklaret tidligt, for en stor bjælke kan påvirke både budget og loftshøjde i åbningen.

Er der asbest i mit 60er-hus?

Der kan være. Eternitplader fra før 1988 kan indeholde asbest, og eternittag er almindeligt på huse fra perioden. Asbest findes desuden i gulvbelægning, fliseklæb og rørisolering. En materialeprøve koster nogle få tusind kroner.

Hvad bør jeg få lavet samtidig?

Efterisolering af loftet, som typisk kun har 75 til 100 millimeter mod 300 til 400 i nybyggeri, og en vurdering af eltavlen, som sjældent har kapacitet til en tilbygning uden opgradering. Begge dele er markant billigere, når håndværkerne alligevel er i huset.