Svindel har altid haft én svaghed: Svindleren vidste ikke, hvem du var. Det gjorde det nemt at gennemskue en mail til “Kære kunde”. Efter CPR-lækket i oktober 2026 er den svaghed væk for millioner af danskere. En svindler kan nu skrive til dig med dit fulde navn, din adresse og dit CPR-nummer.
Det betyder ikke, at du er mere hjælpeløs. Det betyder, at du skal bruge andre tegn end før til at afsløre dem. Her er de mønstre, du skal kende, og de tre regler, der beskytter dig mod næsten alle forsøg.
Hvorfor svindlen bliver sværere at gennemskue nu
De fleste af os har lært at kigge efter dårligt dansk, mærkelige afsendere og generiske hilsner. Men når beskeden kender dine oplysninger, virker den troværdig. Psykologien er enkel: Vi forventer, at kun banken, kommunen eller Skattestyrelsen kender vores CPR-nummer. Derfor sænker vi paraderne, når nogen nævner det.
Den regel gælder ikke længere. At nogen kender dit navn, din adresse og dit CPR-nummer, beviser ingenting.
De mønstre du skal kende
1. “Vi kontakter dig om CPR-lækket”
Den mest oplagte variant lige nu. Nogen ringer eller skriver og udgiver sig for at være fra CPR-kontoret, politiet, en myndighed eller din bank. De fortæller, at dine oplysninger er misbrugt, og at de skal “sikre” eller “spærre” noget for dig. Undervejs beder de dig godkende noget i MitID-appen eller oplyse en kode.
Sådan afslører du det: Myndigheder skriver til dig i Digital Post og beder aldrig om MitID-godkendelse over telefonen. Det gør din bank heller ikke.
2. Tilbud om “nyt CPR-nummer”
Fordi det endnu ikke er afklaret, om borgerne får nye CPR-numre, er det et oplagt emne for svindlere. Beskeden lyder, at du kan eller skal søge om et nyt nummer via et link eller mod et gebyr.
Sådan afslører du det: Der findes ingen sådan ordning. Hvis der kommer nye numre, bliver det meldt ud af myndighederne i medierne og på borger.dk.
3. Falsk bank med “mistænkelig aktivitet”
Et opkald fra et nummer, der kan ligne bankens rigtige. Rådgiveren kender dit navn og CPR-nummer, fortæller om en mistænkelig overførsel og vil hjælpe dig med at “flytte pengene i sikkerhed” eller “afvise betalingen” i MitID.
Sådan afslører du det: Telefonnumre kan forfalskes. Hvis du godkender noget i MitID under opkaldet, er det reelt dig selv, der giver dem adgang.
4. Pakke, gebyr eller refusion med din rigtige adresse
En sms om en pakke, en parkeringsafgift eller penge tilbage i skat, nu med din korrekte adresse. Linket fører til en side, der ligner den rigtige og beder om kortoplysninger eller MitID. Vi har tidligere skrevet om falske p-afgifter på sms.
Sådan afslører du det: Gå aldrig videre via linket. Tjek selv via appen eller den officielle hjemmeside.
5. “Hej mor, jeg har fået nyt nummer”
En klassiker, der bliver farligere, når svindleren kender navne og adresser i en familie. Afsenderen udgiver sig for at være et barn eller barnebarn i knibe og har brug for penge hurtigt.
Sådan afslører du det: Ring til personen på det nummer, du kender i forvejen. En aftalt familiekode, som kun I kender, er også en god idé.
Fællesnævneren: de tegn du altid skal reagere på
Uanset historien har næsten alle forsøg mindst ét af disse kendetegn:
- Hast. Du skal reagere nu, ellers sker der noget slemt.
- De kontakter dig, og ikke omvendt.
- De beder om MitID, koder eller kortoplysninger, eller om at du godkender noget.
- Et link eller en QR-kode skal klikkes eller scannes.
- De vil flytte samtalen, fx til WhatsApp, Signal eller en anden telefon.
- De beder dig holde det for dig selv eller ikke tale med banken.
De tre regler der beskytter mod næsten alt
- Ingen links. Klik ikke på links i uventede beskeder. Gå selv ind via appen eller den officielle hjemmeside.
- Ingen koder. Giv aldrig MitID-oplysninger, engangskoder, adgangskoder eller kortoplysninger til nogen, der har kontaktet dig. Godkend aldrig noget i MitID, du ikke selv har sat i gang.
- Ring selv tilbage. Læg på, og ring til det officielle hovednummer, som du selv slår op. En ægte henvendelse kan sagtens tåle, at du tjekker den.
En password manager hjælper faktisk også her. NordPass udfylder kun dine koder automatisk på den rigtige hjemmeside. Lander du på en falsk side, der ligner din bank eller din mail, bliver felterne stående tomme. Det er et tydeligt advarselstegn, også for den, der ikke er vant til at tjekke adresselinjen.
Hjælp dem, der er mest udsatte
Svindlere går efter dem, der er mindst forberedte, og det er ofte ældre. Ring til dine forældre eller bedsteforældre i dag, og gennemgå de tre regler. Sørg for, at de ved, at det er helt i orden at lægge på, også over for en, der lyder venlig og officiel. Vores guide til digital sikkerhed for seniorer kan printes eller sendes videre. Og vil du gøre det nemt for hele familien at have stærke koder, har NordPass en familieplan, hvor flere personer får hver sin konto.
Det er den samme tanke som bag et hjemmeberedskab: Det er ikke det enkelte værktøj, men de faste rutiner, der gør familien robust, når noget uventet sker.
Giv hele familien stærke, unikke koder og beskyttelse mod falske login-sider. Kom i gang med NordPass
Har du allerede klikket eller givet oplysninger?
Det kan ske for alle. Det vigtige er at handle hurtigt:
- Spær dit MitID midlertidigt på mitid.dk eller via MitID-support på 33 98 00 10.
- Kontakt din bank med det samme, spær dit kort, og bed dem forsøge at stoppe eventuelle overførsler.
- Skift adgangskoden på de konti, det drejer sig om.
- Ring til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
- Anmeld det på politi.dk.
Læs også
- CPR-nummer lækket: det skal du gøre nu
- Beskyt dig mod phishing: guide til hele familien
- Myndighederne advarer om falske beskeder
- Identitetstyveri: tegnene og hvad du gør

