Elregningen er den husholdningsudgift, der svinger mest, og den, færrest har overblik over. De fleste danskere kender deres husleje til kronen og deres elforbrug slet ikke. Det er ærgerligt, for elregningen er samtidig den udgift, hvor en eftermiddags arbejde giver den største og hurtigste besparelse i hele boligøkonomien.
Her er de greb, der faktisk flytter noget, sorteret efter hvor mange kroner de sparer pr. time, du bruger på dem.
Grebet der tager 20 minutter: tjek din elaftale
Det største enkeltbeløb ligger sjældent i forbruget. Det ligger i prisen pr. kilowatt-time, og den kan variere med flere hundrede kroner om måneden mellem to husstande med identisk forbrug.
Elmarkedet i Danmark er frit, og du kan skifte elselskab, uden at der sker noget som helst fysisk: der kommer ingen elektriker, strømmen afbrydes ikke, og det er stadig dit lokale netselskab, der ejer ledningerne og står for forsyningssikkerheden. Du skifter kun den virksomhed, der sender fakturaen.
Alligevel bliver mange danskere hængende hos den samme leverandør i årevis, ofte på et produkt med et introtilbud, der udløb for længe siden. Sammenlign elpriser her, og se hvad dit forbrug ville koste hos andre selskaber.
Fast eller variabel pris?
Spørgsmålet har ingen universelt rigtigt svar, men det har et rigtigt svar for din husstand.
Variabel pris følger markedet time for time. Den er historisk billigst set over lange perioder, og den belønner dig, hvis du kan flytte forbrug til nat og weekend. Til gengæld bærer du selv risikoen, når priserne stiger, som de gjorde i 2022.
Fast pris koster typisk et tillæg på 10-20 procent i forhold til den forventede markedspris. Det tillæg er prisen for forudsigelighed. Har husstanden et stramt budget, hvor en uventet elregning på 4.000 kr. gør ondt, kan tillægget være pengene værd.
Tommelfingerreglen: Har du elbil, varmepumpe eller solceller og kan styre forbruget, giver variabel pris næsten altid mest. Har du et lavt, jævnt forbrug og værdsætter ro i økonomien, er fast pris et fornuftigt valg. Bind dig ikke længere end 12 måneder ad gangen.
Flyt forbruget, ikke bare skær det ned
Med en variabel, timebaseret aftale er det ikke kun, hvor meget du bruger, men hvornår. Prisforskellen mellem den dyreste og billigste time på et døgn er ofte en faktor tre til fem.
De store, flytbare forbrug er opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, elbilopladning og varmtvandsbeholder. Sæt dem til at køre om natten eller midt på dagen, når solen producerer. Har du en app fra elselskabet, viser den morgendagens timepriser fra klokken 13, og de fleste moderne maskiner har et starturvalg.
Det kræver ingen investering og sparer typisk 800-2.500 kr. om året for en familie med normalt forbrug.
De store forbrugere i huset
| Post | Typisk andel af elforbruget | Realistisk besparelse |
|---|---|---|
| Opvarmning (varmepumpe eller elvarme) | 40-60 % | Sænk 1 grad: 5 % af varmeregningen |
| Varmt vand | 15-25 % | Sparebruser og 55 grader i beholderen |
| Køl og frys | 10-15 % | Nyt apparat sparer 60-70 % mod et 15 år gammelt |
| Vask og tørre | 8-12 % | Tørresnor frem for tumbler |
| Standby og elektronik | 5-10 % | Stikdåser med afbryder |
| Belysning | 3-6 % | LED overalt, hvis det ikke allerede er gjort |
Bemærk fordelingen: opvarmning og varmt vand er tre fjerdedele af forbruget i et elopvarmet hus. Al indsatsen mod standby og pærer flytter få procent, mens én grad ned på termostaten og en tættere klimaskærm flytter mange. Det er derfor efterisolering hører hjemme i en guide om elregningen.
Køb et elmåleapparat, før du køber noget andet
Et simpelt måleapparat til stikkontakten koster 150-300 kr. og afslører på en uge, hvad der faktisk trækker strøm i dit hus. Næsten alle bliver overraskede. Den gamle fryser i garagen, akvariet, gulvvarmen på badeværelset, der har stået tændt siden marts, eller en varmtvandsbeholder indstillet 15 grader for højt.
Målingen er forudsætningen for at prioritere rigtigt. Uden den bruger man typisk penge på det synlige frem for det dyre.
Fra besparelse til uafhængighed
At sænke elregningen og at gøre sig mindre afhængig af elnettet er to sider af samme sag. Et hus, der bruger mindre strøm, er et hus, hvor en nødstrømsløsning rækker længere, og hvor en afbrydelse gør mindre skade.
Solceller med batteri er det store skridt: de sænker regningen og giver samtidig strøm, når nettet svigter, hvis anlægget er sat op med ødriftsfunktion. Det mindre skridt er en powerstation, som både kan lades billigt om natten og bruges som nødstrøm. Og det billigste skridt er isolering, som sparer penge hver eneste dag og holder huset beboeligt i det døgn, hvor varmen er væk.
Se guiden om beredskab ved strømafbrydelse for den del af regnestykket.
Elmarkedet er frit, og prisforskellen mellem selskaberne er større, end de fleste tror. Sammenlign elpriser her, og se hvad dit forbrug koster andre steder.
Ofte stillede spørgsmål om elregningen
Kan jeg frit skifte elselskab?
Ja. Der er ingen binding hos de fleste variable produkter, og skiftet håndteres af det nye selskab. Har du en fastprisaftale med bindingsperiode, gælder den, men du kan stadig skifte ved udløb. Skiftet tager typisk 1-2 uger og mærkes ikke i stikkontakten.
Hvad består elregningen egentlig af?
Cirka en tredjedel er selve strømmen (den del du kan shoppe rundt på), cirka en tredjedel er transport og netafgift til dit lokale netselskab (fast, kan ikke vælges), og cirka en tredjedel er elafgift og moms til staten. Derfor er den mulige besparelse på leverandørskift begrænset til en tredjedel af regningen, men den tredjedel kan til gengæld svinge meget.
Kan det betale sig at skifte til varmepumpe?
Fra elvarme eller oliefyr næsten altid. En varmepumpe leverer 3-4 kWh varme pr. kWh strøm, og det halverer typisk varmeudgiften. Fra fjernvarme sjældnere, dér afhænger det af den lokale takst.
Hvor meget sparer man ved at sænke temperaturen?
Cirka 5 procent af varmeforbruget pr. grad. Går du fra 22 til 20 grader i opholdsrum og lader soveværelset stå på 17, er 10-15 procent af varmeregningen realistisk, uden at komforten forsvinder.
Læs videre om varmepumpe til sommerhus og loftisolering.
