Hvem står bag anbefalingen, og hvorfor tre døgn?
Siden januar 2025 er det statslige beredskabsområde delt i to. Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) står i dag for at kommunikere hjemmeberedskabet ud til borgerne og koordinere den nationale krisestyring, mens Beredskabsstyrelsen (BRS) tager sig af det operative redningsberedskab, varsling og den fysiske håndtering af ulykker og katastrofer. Begge hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
SAMSIK’s budskab er enkelt: kan din husstand klare sig selv i tre døgn uden adgang til indkøb, rindende vand eller strøm, frigør I ressourcer til de borgere der har allermest brug for hjælp, når en krise rammer. Ifølge en Megafon-måling for SAMSIK fra december 2025 kender 84 procent af danskerne i dag anbefalingen om at kunne klare sig selv i tre døgn, og 65 procent er allerede i gang med at forberede sig. Alligevel forventer kun 86 procent, at deres egen husstand reelt vil kunne klare sig i en krisesituation, hvilket efterlader en del familier i tvivl om, hvorvidt de har det nødvendige på plads.
SAMSIK har samlet anbefalingerne i folderen “Forberedt på kriser”, som kan hentes direkte som PDF, og styrelsen har desuden lanceret en online beredskabsberegner, hvor du kan indtaste husstandens størrelse og få beregnet, præcis hvor meget I bør have liggende.
De 7 kategorier i dit hjemmeberedskab
SAMSIK’s anbefaling er bygget op omkring syv konkrete kategorier. Herunder gennemgår vi hver enkelt, suppleret med råd fra de øvrige myndigheder der har ansvar for hver deres del af området.
1. Drikkevand: 3 liter pr. person pr. døgn
Regn med 3 liter vand pr. person pr. døgn til drikke og eventuel madlavning. Til tre døgn betyder det 9 liter pr. person, og husk at medregne eventuelle husdyr i beregningen. Køb gerne drikkevand på flaske, og opbevar det køligt og mørkt inden for den holdbarhedsdato der står på flasken. Almindeligt vand fra hanen kan også opbevares i flere måneder i en lukket, fødevaregodkendt beholder, hvis den står køligt og mørkt, men skift vandet ud jævnligt, for eksempel ved at bruge det gamle vand til at vande blomster og derefter rengøre og genfylde beholderen. Fødevarestyrelsen har uddybende råd om opbevaring og hygiejne på deres hjemmeside.
2. Mad til tre døgn
Vælg mad der kan holde sig længe uden køl og fryser, og som helst ikke kræver tilberedning i ovn eller på komfur, som for eksempel konserves og knækbrød. SAMSIK anbefaler samtidig at vælge madvarer, som husstanden rent faktisk kan lide og bruger i det daglige, frem for at investere i ukendte nødrationer der ender ubrugte i skabet. Kræver noget af maden kogning, som ris eller pasta, skal I have en måde at koge vand på uden strøm eller gas, for eksempel en grill eller et stormkøkken, men brug aldrig grill indendørs på grund af risikoen for kulilteforgiftning. Se vores fulde guide til nødproviant, og se udvalget af frysetørret beredskabsmad hos Outdoortid.
Skal I have hele mad-delen af beredskabet på plads i ét hug, er en færdigsammensat løsning ofte den nemmeste vej:
3. Medicin og førstehjælp
Hav nødvendig medicin til mindst tre døgn liggende, samt en førstehjælpskasse med plaster, forbindinger, kompresser og produkter til sårrens og desinfektion. Ved en nuklear ulykke er det vigtigste råd at blive indendørs, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer under 40 år samt gravide og ammende har jodtabletter til rådighed i hjemmet. Se vores oversigt over førstehjælpsudstyr.
4. Hygiejne
Sørg for hygiejneartikler som toiletpapir, håndsprit, vådservietter, bind og tamponer til minimum tre døgn. Et punkt de fleste beredskabslister glemmer, er hvad du gør, hvis du ikke kan trække ud i toilettet på grund af vandmangel. Her anbefaler myndighederne at opsamle afføring i en solid affaldspose, gerne placeret i en spand eller direkte i toiletkummen, eventuelt med et hygiejnebind eller toiletpapir i bunden til at opsuge væske. Bor du i en opgang med affaldsskakt, bør du ikke bruge den til denne type affald, men i stedet bære posen direkte ned i containeren. Miljøstyrelsen har uddybende vejledning om emnet.
5. Varme
Forsvinder varmen, og det er koldt udenfor, kan I klare jer med tæpper, dyner og varmt tøj. Er kulden længerevarende, er det en god idé at samle husstanden i ét rum, så I holder bedre på varmen. Bruger I stearinlys eller andre åbne varmekilder, skal de altid stå på et fast underlag, langt fra brændbart materiale som gardiner og tæpper. Skal I holde et helt hjem varmt gennem et længere strømsvigt, er en nødgenerator ofte den mest robuste løsning. Se generatorer her.
6. Kommunikation
En FM-radio der kører på batterier, håndsving eller solceller holder dig opdateret, hvis andre informationskanaler svigter, og mange danskere har allerede en i bilen. Mobiltelefonen er i de fleste krisesituationer dit vigtigste værktøj til at kontakte familie og finde information, men ved større eller længerevarende strømafbrydelser kan både telefonnet og internet blive påvirket. En opladet powerbank holder mobilen kørende i dagevis. Læs vores guide til den bedste powerbank til beredskab, og se powerbanks hos Powerbanken.dk.
En kombineret løsning med radio og powerbank i ét dækker to behov på én gang:
7. Andre fornødenheder
Lommelygte, stearinlys, tændstikker og ekstra batterier hører med i enhver beredskabskasse. Hav desuden et eller flere fysiske betalingskort og lidt kontanter liggende, hvis internettet er nede eller du ikke kan betale med telefonen, og sørg for at kunne huske dine pinkoder udenad. Nationalbanken har offentliggjort konkrete beredskabsanbefalinger til borgere om robuste betalinger, som er værd at kende, hvis betalingssystemerne skulle svigte.
Varsling og alarmering: Sådan får du besked, når krisen rammer
I akutte situationer varsler myndighederne borgerne gennem de fysiske sirener, systemet S!RENEN og beredskabsmeddelelser. Hører du en varslingssirene, skal du gå indendørs og søge information via DR eller TV 2. Skulle de digitale kanaler være nede, sender DR fortsat beredskabsmeddelelser fra myndighederne i radioen, hvilket er endnu en god grund til at have en batteridrevet radio ved hånden. Beredskabsstyrelsen har den fulde gennemgang af, hvordan varslingen fungerer.
Har du brug for ambulance, politi eller brandvæsen, skal du ringe 112, men kun ved akutte nødsituationer, så du ikke blokerer linjen for andre der har brug for hjælp med det samme.
Overvej din situation og særlige behov
Særlige behov i husstanden
Er der småbørn, ældre eller syge i husstanden med behov for eksempelvis modermælkserstatning, bleer eller plejeartikler, bør I have ekstra forsyninger liggende. Det samme gælder kæledyr, der har brug for både mad og vand.
Dit nærområde
Hvor udsat du er, afhænger af hvor du bor. Bor du tæt på kysten eller i et lavtliggende område, kan du blive ramt af oversvømmelse, og det er en god idé på forhånd at undersøge, hvor du kan skaffe sandsække. Vi har bygget en fuld artikelserie om netop dette, som du kan finde i vores tjekliste til beredskabskassen ved stormsæson og vores gennemgang af hvordan du gør huset klar til efterårsstormene.
Transport
Dan dig et overblik over, hvilke transportformer din husstand er afhængig af, og overvej alternativer. Rejseplanen og Vejdirektoratets trafikinformation er gode kilder, hvis I skal omlægge en rute i en krisesituation. Bor du afsides eller har brug for hjælp til transport, kan det betale sig at lave en aftale med naboer eller familie på forhånd.
Naboer, venner og familie
Vær opmærksom på, om andre i dit nabolag eller din omgangskreds har behov for hjælp under en krise. Det kan være en god idé at skrive vigtige telefonnumre ned på papir og hænge dem et synligt sted, som køleskabet, så I ikke er afhængige af, at telefonen virker.
Sådan bygger du dit beredskab over 4 uger
Det behøver ikke ske på én eftermiddag. Sådan kan I fordele opgaven, uge for uge.
Uge 1: Vand og mad til tre døgn, efter SAMSIK’s beregning på 9 liter vand pr. person.
Uge 2: Varme, lys og kommunikation. Test lommelygter, oplad powerbanks, og find frem til bilens FM-radio.
Uge 3: Medicin, førstehjælp og hygiejne, inklusive en løsning på toiletbesøg uden rindende vand.
Uge 4: Praktik og plan. Aftal mødested og kontaktperson, skriv vigtige numre ned, og gennemgå denne artikel med resten af husstanden.
Digitalt beredskab: Når kommunikation og data er i spil
SAMSIK har foruden hjemmeberedskabet også ansvaret for cyber- og informationssikkerhedsområdet, herunder implementeringen af NIS2-reglerne for kritisk infrastruktur. Det afspejler, at en krise i dag lige så ofte kan ramme din økonomi eller dine data som din strømforsyning. Sørg for at holde adgangskoder og vigtige konti sikret, og overvej en pålidelig VPN-forbindelse, når du er afhængig af offentlige eller ustabile netværk under en krise. Prøv NordVPN. Læs også vores guide til forberedelse mod hackerangreb.
Ofte stillede spørgsmål om kriseforberedelse
Hvem står bag anbefalingen om tre døgns hjemmeberedskab?
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, i samarbejde med blandt andre Beredskabsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Nationalbanken.
Hvor meget vand skal jeg have liggende?
3 liter pr. person pr. døgn, svarende til 9 liter pr. person til tre døgn. Husk husdyr i beregningen.
Skal jeg have jodtabletter liggende?
Sundhedsstyrelsen anbefaler det til personer under 40 år samt gravide og ammende, som en del af beredskabet ved en eventuel nuklear hændelse.
Hvad gør jeg, hvis jeg hører en varslingssirene?
Gå indendørs, og søg information fra myndighederne via DR eller TV 2.
Hvor kan jeg få hjælp til at beregne, hvor meget min husstand skal bruge?
SAMSIK stiller en gratis online beredskabsberegner til rådighed på samsik.dk, hvor du indtaster husstandens størrelse og får en konkret opgørelse.
Kilder og videre læsning
Styrelsen for Samfundssikkerhed: Forberedt på kriser
Download folderen “Forberedt på kriser” (PDF)
Beredskabsstyrelsen: Sådan advarer myndighederne dig
Fødevarestyrelsen: Forberedt på kriser
Miljøstyrelsen: Forberedt på kriser
Nationalbanken: Beredskabsanbefalinger til borgere
Læs også
De 10 uundværlige ting til kriseforberedelse
Den ultimative guide til overlevelsestasker
Sådan forbereder du dig på strømafbrydelser
Beredskabskasse til stormsæsonen
Overlevelsesgrej til hjemmet
Kilder
Artiklen bygger på materiale fra de ansvarlige myndigheder:
- Styrelsen for Samfundssikkerhed: Forberedt på kriser — myndighedernes officielle anbefaling om at kunne klare sig selv i tre døgn
- Beredskabsstyrelsen: Spørgsmål og svar om hjemmeberedskab — uddybende svar om vand, mad, varme og strøm
