Der er en bestemt følelse, de fleste kender. Strømmen går en vinteraften, og i de første tredive sekunder er det næsten hyggeligt. Så går der et minut mere, og du opdager, at du ikke aner, hvor stearinlysene er. Telefonen står på 12 procent. Fryseren tikker langsomt mod tøbrud, og du har ingen anelse om, hvor længe det varer, fordi du ikke kan komme på nettet for at finde ud af det.
Det er dét øjeblik, prepping handler om. Ikke bunkere, ikke dåsemad til ti år, ikke camouflagetøj. Bare den forskel, der er mellem at stå i mørket og lede efter en lygte, og at vide præcis hvor tingene ligger.
Hvad er prepping egentlig?
Prepping er det engelske ord for det, myndighederne herhjemme kalder hjemmeberedskab. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at hver husstand kan klare sig selv i mindst 72 timer, altså tre døgn, uden hjælp udefra. Det er ikke et tal, nogen har fundet på for at skræmme. Det er den tid, det typisk tager at få genoprettet forsyninger og få hjælpen ud til dem, der har mest brug for den.
Ordet prepping har haft et lidt anstrengt ry i Danmark, fordi det hænger sammen med amerikanske tv-programmer om folk, der graver sig ned. Den udgave har meget lidt med virkeligheden at gøre. Herhjemme handler prepping om noget, der er langt mere kedeligt og langt mere brugbart: at have vand, mad, lys, varme og information nok til at komme igennem tre dage, hvor det almindelige ikke virker.
Start her, ikke med udstyr
Det første nybegyndere gør forkert, er at købe. Det andet, de gør forkert, er at købe det forkerte. Start i stedet med at stille dig selv tre spørgsmål:
1. Hvad er faktisk sandsynligt, der hvor jeg bor?
I Danmark er de realistiske scenarier ikke krig i gaden. Det er længerevarende strømafbrydelser efter storm, forurenet drikkevand, skybrud der lukker vejen, it-nedbrud der lammer betalingssystemer, og sygdom der holder hele husstanden hjemme i en uge. Alle fem er sket herhjemme inden for de seneste år.
2. Hvem skal jeg sørge for?
En enlig på en toværelses har en helt anden opgave end en familie på fem med et spædbarn og en hund. Medicin, bleer, modermælkserstatning og dyrefoder er de ting, folk glemmer, og det er samtidig dem, der ikke bare kan improviseres.
3. Hvad har jeg allerede?
De fleste husstande har mere, end de tror. Gå en runde i huset og skriv ned, hvad du finder: dåsemad, ris, pasta, stearinlys, en lommelygte, en powerbank, et førstehjælpsskrin. Så ved du, hvad hullerne er, i stedet for at gætte.
De fem søjler i et hjemmeberedskab
Vand. Tre liter per person per døgn, altså ni liter per person til de tre døgn. En familie på fire skal have 36 liter stående. Det lyder af meget, men det er halvanden dunk om ugen, hvis du bygger op stille og roligt. Vi har skrevet mere om, hvordan du opbevarer det, i vores guide til mad og vand til krisetider.
Mad. Mad, der ikke kræver køl, og helst ikke kræver ret meget vand at tilberede. Dåsemad, knækbrød, nødder, tørret frugt, og frysetørrede måltider hvis du vil have noget varmt uden besvær. Du kan se udvalget af langtidsholdbar beredskabsmad hos Outdoortid, som er den type mad, der holder i årevis frem for måneder.
Lys og strøm. Det her er, hvor de fleste undervurderer behovet. En telefon på 20 procent er ikke en lygte. Du skal bruge rigtigt lys, du skal bruge det håndfrit, og du skal kunne holde telefonen i live i tre døgn. Læs vores gennemgang af den bedste powerbank til beredskab.
Information. Når mobilnettet falder ud, er DAB-radioen tilbage som den eneste kanal, myndighederne kan nå dig på. Det er den mest oversete del af et dansk hjemmeberedskab. Vi har samlet tre modeller i vores guide til nødradio til dansk beredskab.
Varme og førstehjælp. Et hus uden varme falder hurtigere end folk tror, især i et dårligt isoleret hus. Uldtæpper, varmt tøj og soveposer er billige løsninger. Førstehjælpsudstyr skal du have, fordi lægevagten har travlt præcis når alle andre også har brug for den. Se vores oversigt over førstehjælpsudstyr til hjemmet.
Sådan bygger du det op uden at bruge en formue
Den mest almindelige fejl er at ville have det hele på én gang. Et beredskab, der bliver bygget over tre måneder, koster ikke mere end en almindelig indkøbstur om ugen, og det bliver faktisk brugt, fordi du lærer tingene at kende undervejs.
Måned ét: vand og lys. Måned to: mad og radio. Måned tre: førstehjælp, varme og en taske til at samle det i. Så er du længere end de fleste danskere, og du har brugt under to tusind kroner.
Start med det, der holder længst. Frysetørret mad og beredskabsprovianten hos Outdoortid har 10 til 25 års holdbarhed, så du kan lægge det væk og glemme det, indtil du får brug for det. Se produkter her.
Det vigtigste råd til begyndere
Pak det, du køber, ét sted. Et beredskab, der ligger spredt i tre skabe, en kælder og en bil, er ikke et beredskab, det er en samling ting. Læg det i én kasse eller én taske ved hoveddøren, og fortæl resten af husstanden hvor den står.
Og prøv det af. Sluk for strømmen en lørdag aften og lav mad på stormkøkkenet. Du opdager med det samme, hvad du mangler, og det er langt bedre at opdage det en lørdag end en tirsdag i november, hvor det er alvor.
Vil du videre? Tag vores prepping-liste til 72 timer og gå den igennem punkt for punkt.
