Droner, der lukker Københavns Lufthavn. Kabler på bunden af Østersøen, der pludselig er skåret over. Hackere, der tager styringen over et dansk vandværk. Hver for sig ligner det enkeltstående hændelser. Samlet er det det, myndighederne kalder hybridkrig.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland fører hybridkrig mod Danmark og resten af NATO, og at den bliver optrappet i de kommende måneder. Her får du forklaret, hvad hybridkrig er, hvordan det kan ramme din hverdag, og hvad du helt konkret kan gøre for at stå bedre, hvis det sker.
Hvad er hybridkrig?
Hybridkrig er angreb, der ligger under tærsklen for egentlig krig. Der bliver ikke skudt, og der rykker ingen soldater ind. I stedet bruger angriberen en blanding af metoder:
- Cyberangreb mod el, vand, tele, hospitaler og myndigheder
- Sabotage mod fysisk infrastruktur som kabler, rørledninger og jernbaner
- Droner og krænkelser af luftrummet, der skaber usikkerhed og lukker trafik
- Forstyrrelse af GPS og kommunikation
- Desinformation og påvirkning, der skal splitte befolkningen og skabe mistillid
Målet er ikke at erobre noget. Det er at svække sammenholdet, skabe utryghed og teste, hvor meget samfundet kan holde til. Et kendetegn er, at det ofte er uklart, hvem der står bag. Det gør det svært at svare igen, og det er meningen.
FE-chef Thomas Ahrenkiel har beskrevet det sådan, at man “gradvist udvisker grænsen for, hvad der er et angreb, og hvad der ikke er det”.
Hvorfor er det aktuelt lige nu?
I september 2026 skærpede FE sin vurdering af truslen fra Rusland. Hybridkrigen ventes at blive optrappet med hyppigere angreb og større konsekvenser, og samtidig hævede Styrelsen for Samfundssikkerhed truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark til “høj”. Du kan læse gennemgangen i vores nyhed om FE’s nye trusselsvurdering.
Det betyder ikke, at der kommer krig. Men det betyder, at sandsynligheden for, at noget af det, vi er afhængige af i hverdagen, bliver ramt, er steget.
Seks eksempler på hybridkrig, og hvad de betyder for dig
Det er nemmest at forstå hybridkrig gennem det, der allerede er sket. For hvert eksempel: hvad skete der, hvad ville du mærke derhjemme, og hvad kan du gøre?
1. Hackere i et dansk vandværk
Hvad skete der: I slutningen af 2024 fik prorussiske hackere adgang til styresystemet på et dansk vandværk. Rør sprang, og omkring 450 husstande var en periode uden vand.
Hvad du mærker: Ingen vand i hanen, lavt tryk eller påbud om at koge vandet.
Hvad du gør: Hav drikkevand til mindst tre døgn, 3 liter pr. person pr. døgn. Se hvordan du opbevarer vand og hvordan du renser vand i en nødsituation.
2. Angreb på energisektoren
Hvad skete der: I december 2025 afværgede Polen et stort cyberangreb mod landets energisektor, som blev tilskrevet Rusland. Danske energiselskaber fortæller selv, at de afværger angreb hver eneste dag.
Hvad du mærker: Strømmen går. Med den forsvinder lys, køleskab, komfur, internet og for mange også varmen.
Hvad du gør: Lys, opladning og en plan for varme og mad. Vores guide til 72 timer uden strøm gennemgår det trin for trin.
3. Kabler på havbunden
Hvad skete der: Juledag 2024 blev elkablet Estlink 2 mellem Finland og Estland beskadiget sammen med flere datakabler. Et skib fra den russiske skyggeflåde blev mistænkt for at have slæbt sit anker hen over havbunden.
Hvad du mærker: Oftest ingenting med det samme, fordi nettet har reserver. Men gentagne skader kan give højere elpriser, ustabile forbindelser og et mere sårbart net.
Hvad du gør: Det samme som ved strømsvigt. Og følg med i, hvad det betyder for din elregning.
4. Droner over lufthavne og militære områder
Hvad skete der: Den 22. september 2025 lukkede Københavns Lufthavn i flere timer på grund af store droner. I dagene efter blev der meldt om droner over blandt andet Aalborg Lufthavn og militære områder. Regeringen kaldte det et alvorligt angreb på dansk kritisk infrastruktur.
Hvad du mærker: Aflyste fly, forsinkelser og en følelse af utryghed.
Hvad du gør: Ikke meget, ud over at holde dig til officielle kilder og ikke dele rygter om, hvad der foregår.
5. Forstyrrelser af GPS og kommunikation
Hvad skete der: FE har beskrevet, hvordan GPS og kommunikation jævnligt bliver forstyrret i Østersøregionen.
Hvad du mærker: Oftest mest til søs og i luften. Men det viser, hvor afhængige vi er af signaler, vi ikke selv har kontrol over.
Hvad du gør: Hav en plan for at få information og holde kontakt, hvis telefonen ikke virker. Se nødkommunikation, når mobilnettet går ned.
6. Sabotage og desinformation
Hvad skete der: I november 2025 blev en jernbanestrækning i Polen beskadiget af en eksplosion, som de polske myndigheder kaldte sabotage. FE advarer om, at sabotageangreb fremover kan have høj risiko for personskader. Desinformation går ofte hånd i hånd med den slags angreb, fordi forvirring gør skaden større.
Hvad du mærker: Forsinkelser i transport og forsyninger og en strøm af modstridende oplysninger på sociale medier.
Hvad du gør: Hold dig til DR, TV 2 og politi.dk. Del ikke opslag, du ikke kan se, hvor kommer fra.
Sådan forbereder du din husstand på hybridkrig
Den gode nyhed er, at du ikke behøver en særlig plan for hybridkrig. Du ved sjældent, om en strømafbrydelse skyldes en storm, en teknisk fejl eller et angreb, og det betyder heller ikke så meget. Forberedelsen er den samme. Det handler om, at husstanden kan klare sig selv i mindst 72 timer, som myndighederne anbefaler.
Klar til 72 timer
Start med basis: vand, mad der ikke kræver køl, lys, varme og førstehjælp. Vores tjekliste til 72 timer gennemgår det hele, og beredskabsberegneren regner mængderne ud for din husstand. Har du ikke tid til at samle det selv, er en færdig nødpakke til 72 timers selvforsyning den hurtigste vej til et solidt udgangspunkt.
Information, når nettet er væk
Hvis mobilnet og internet falder ud, er radioen den kanal, myndighederne regner med. Det er også via DR og TV 2, du får besked, når sirenerne lyder. En nødradio med håndsving og solcelle virker uden strøm og batterier. Se vores sammenligning af de bedste nødradioer.
Strøm til det vigtigste
Telefonen er din forbindelse til familien, så længe der er dækning. En stor powerbank kan lade en telefon op mange gange. Se vores test af bedste powerbank, hvis du vil sammenligne.
Varme uden forsyning
Rammer et angreb om vinteren, er varme det største problem. Brændeovn, tæpper og et rum, I samler jer i, rækker langt. Læs om varme uden forsyning.
Penge og betaling
Uden strøm og net virker betalingsterminalerne ikke. Hav kontanter liggende i mindre sedler og mønter.
Det digitale
Destruktive cyberangreb rammer først og fremmest samfundets systemer. Men hybridkrig bruger også phishing og svindel mod almindelige borgere, ofte forklædt som beskeder fra myndigheder eller banker. De vigtigste greb er unikke adgangskoder og totrinsgodkendelse. En password manager som NordPass gør det nemt at have en stærk kode til hver tjeneste. Læs hele gennemgangen i cybersikkerhed for familien.
Familiens plan
Aftal et mødested. Skriv de vigtigste telefonnumre ned på papir. Aftal, hvem der henter børnene, hvis I ikke kan få fat i hinanden. Har I børn, så se også prepping med børn, og bor I i lejlighed, har vi en guide til beredskab i lejlighed.
Få det vigtigste på plads i én handling. Nødpakke Medium samler stormkøkken, vandfilter, lys, nødradio og mere til de første 72 timer: Køb hos Backpackerlife
Tjekliste: er du klar til et hybridangreb?
| Område | Det skal du have | Læs mere |
|---|---|---|
| Vand | 3 liter pr. person pr. døgn i mindst 3 døgn | Opbevaring af vand |
| Mad | Mad til 3 døgn, der ikke kræver køl eller komfur | Mad til krisetider |
| Information | Nødradio med håndsving eller solcelle | Bedste nødradio |
| Strøm | Opladte powerbanks, lommelygte eller pandelampe | Strømafbrydelse |
| Kommunikation | Mødested og telefonnumre på papir | Nødkommunikation |
| Penge | Kontanter til et par dages indkøb | Kontanter |
| Digitalt | Unikke adgangskoder og totrinsgodkendelse | Cybersikkerhed |
Hvad hvis det bliver mere end hybridkrig?
FE vurderer, at en russisk invasion af et NATO-land er usandsynlig, men ikke længere kan udelukkes. FE vurderer også, at det vil tage mindst seks måneder at forberede en invasion i fuld skala. Den slags vil kunne ses i god tid, og myndighederne vil melde ud, hvad befolkningen skal gøre.
Det beredskab, du bygger op til hybridangreb, er det samme fundament, du vil få brug for i en mere alvorlig situation. Du starter ikke forfra. Du bygger videre.
Bliv ikke en del af angrebet
Hybridkrig virker, når folk bliver bange, forvirrede og holder op med at stole på hinanden og på myndighederne. Du kan gøre en forskel ved at holde hovedet koldt:
- Tjek, hvem der står bag en nyhed, før du deler den.
- Vær ekstra skeptisk over for beskeder, der skaber hast eller frygt.
- Hold fast i familiens rutiner, også når der sker noget. Faste måltider, sengetider og en plan gør det lettere for både børn og voksne at håndtere usikkerhed.
- Tjek til naboer, der er ældre eller alene.
Når du selv er forberedt, efterlader du samtidig hjælpen til dem, der ikke kan klare sig selv. Det er hele pointen med et hjemmeberedskab. Du finder flere guides samlet på hjemmeberedskab til danske familier. Og vil du i gang i dag, er en samlet nødpakke et godt første skridt.
Ofte stillede spørgsmål om hybridkrig
Hvad er hybridkrig kort fortalt?
Hybridkrig er angreb under tærsklen for egentlig krig. Det kan være cyberangreb, sabotage, droner, forstyrrelse af GPS og desinformation. Formålet er at skabe usikkerhed og svække et samfund uden at starte en åben militær konflikt.
Er Danmark i krig?
Nej, ikke i traditionel forstand. Men FE vurderer, at Rusland fører hybridkrig mod Danmark og NATO, og at den bliver optrappet i de kommende måneder.
Hvordan ved jeg, om noget er et hybridangreb?
Det gør du oftest ikke, i hvert fald ikke med det samme. Det er en del af metoden. Derfor giver det mening at forberede sig på konsekvenserne, for eksempel strømsvigt og vandsvigt, frem for på den konkrete årsag.
Hvad er det vigtigste at have derhjemme?
Vand, mad til tre døgn, en nødradio, lys, opladte powerbanks, kontanter og en aftale i familien om, hvad I gør. Med det på plads er du bedre forberedt end de fleste.
Hvor får jeg pålidelig information under en krise?
Hos DR, TV 2 og politi.dk. Myndighederne bruger også sirener og S!RENEN, der sender beskeder direkte til mobiltelefoner i et berørt område.
