Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde den 24. september 2026 en ny vurdering af truslen fra Rusland, og den er skarpere end den forrige. Rusland forventes at optrappe sin hybridkrig mod NATO og Vesten i de kommende måneder, med hyppigere angreb og større konsekvenser. Samme dag hævede Styrelsen for Samfundssikkerhed truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark fra “middel” til “høj”.
Det er alvorligt. Men det er ikke en grund til panik. Det er en god grund til at tjekke, om din husstand kan klare sig et par døgn, hvis noget af det, vi tager for givet, pludselig holder op med at virke.
Det siger FE’s nye trusselsvurdering
FE samler vurderingen i tre hovedkonklusioner:
- Hybridkrigen bliver optrappet. FE vurderer, at Rusland “i de kommende måneder yderligere eskalerer sin hybridkrig mod NATO og Vesten”. Det kan omfatte destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur og sabotage med høj risiko for personskader.
- Lav, men stigende risiko for begrænsede militære angreb mod et NATO-land, også selvom krigen i Ukraine fortsætter.
- En egentlig invasion er usandsynlig, men FE skriver, at “vi kan ikke længere udelukke det”. Ifølge FE-chef Thomas Ahrenkiel er netop den formulering ny.
Det sidste punkt fylder i overskrifterne, men det er værd at læse det hele med. FE vurderer, at det vil tage Rusland mindst seks måneder at forberede en invasion i fuld skala. Det vil med andre ord kunne ses i god tid. Det, der kan ramme uden varsel, er hybridangrebene.
Cybertruslen er hævet til høj
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer nu, at Rusland sandsynligvis vil forsøge at gennemføre destruktive cyberangreb mod Danmark. Det handler ikke om at stjæle data, men om at ødelægge: angreb, der sletter systemer, eller angreb, der manipulerer de styresystemer, som driver fysiske anlæg.
Styrelsen peger især på energi, vand og tele. Det er ikke teori. I slutningen af 2024 fik prorussiske hackere adgang til styringen af et dansk vandværk, og omkring 450 husstande stod en periode uden vand. I december 2025 afværgede Polen et stort cyberangreb mod landets energisektor, som blev tilskrevet Rusland.
Læs mere om, hvad begrebet dækker, og hvordan det har ramt Danmark og vores nabolande, i vores guide til hybridkrig og hvordan du forbereder din husstand.
Hvad kan det betyde i din hverdag?
Hybridangreb rammer sjældent dig direkte. De rammer det, du er afhængig af. Hvis et angreb lykkes, er det typisk en af de her fem ting, du mærker:
- Strømmen går. Lys, varme, køleskab og opladning forsvinder på én gang. Se vores guide til hvordan familien klarer 72 timer uden strøm.
- Vandet forsvinder eller skal koges. Det var præcis, hvad der skete ved vandværket i 2024. Læs om hvordan du opbevarer vand i hjemmeberedskabet.
- Mobilnet og internet falder ud. Så er radioen den kanal, myndighederne regner med når ud. Se nødkommunikation, når mobilnettet går ned.
- Kortbetaling virker ikke. Uden net og strøm står terminalerne stille. Derfor anbefales det at have kontanter liggende til en krisesituation.
- Du bliver udsat for falske oplysninger. Desinformation er en fast del af hybridkrig. Hold dig til DR, TV 2 og politi.dk, og del ikke rygter videre.
Fem ting du kan gøre i weekenden
Myndighederne anbefaler, at alle husstande kan klare sig selv i mindst 72 timer. Du behøver ikke gøre det hele på én gang. Start her:
1. Tjek dit vand
Regn med 3 liter pr. person pr. døgn. En familie på fire skal altså have 36 liter for at nå tre døgn. Foldbare dunke fylder næsten ingenting, når de ikke er i brug.
2. Find eller køb en radio, der virker uden strøm
Når sirenerne lyder, eller når nettet er væk, kommer informationen via DR og TV 2. En nødradio med håndsving og solcelle virker uanset hvad. Vi har sammenlignet modellerne i bedste nødradio 2026.
3. Lad dine powerbanks op
En opladt powerbank holder telefonen i live i flere døgn, hvis du sparer på den. Tjek dem nu, ikke når strømmen er gået.
4. Hæv lidt kontanter
Mindre sedler og mønter. Nok til et par dages indkøb. Opbevar dem et fast sted, som hele familien kender.
5. Lav en plan med familien
Hvor mødes I, hvis I ikke kan ringe til hinanden? Hvem henter børnene? Skriv de vigtigste telefonnumre ned på papir. Det tager ti minutter at snakke om ved aftensmaden og gør en stor forskel den dag, det gælder.
Vil du hellere have det meste på plads med det samme, er en færdigpakket nødpakke til 72 timers selvforsyning den korteste vej. Den samler stormkøkken, vandfilter, lys, nødradio og mere i én rygsæk.
Kom i gang med familiens beredskab på én gang. Nødpakke Medium dækker de basale behov i de første 72 timer: Køb hos Backpackerlife
Hvor bekymret skal du være?
Det mest sandsynlige scenarie er ikke krig i Danmark. Det er kortere afbrydelser: en region uden strøm i et døgn, et vandværk ude af drift, en lufthavn der lukker nogle timer, et mobilnet der er overbelastet. Den slags kan ramme uden varsel, og det er præcis den slags, et almindeligt hjemmeberedskab er lavet til.
Beredskab handler ikke om frygt. Det handler om, at familien kan fortsætte sine normale rutiner, spise, sove, holde varmen og vide hvad der sker, mens samfundet får tingene op at køre igen. Og husstande, der kan klare sig selv, efterlader hjælpen til dem, der ikke kan. En nem start er en samlet nødpakke suppleret med det, I selv mangler.
Læs også: Når sirenerne lyder: hvad betyder signalet, og hvad gør du? og vores tjekliste til 72 timer. Vil du regne på, hvor meget din husstand skal have, så brug beredskabsberegneren.
