Cybersikkerhed for familien: De 6 lag der beskytter mest

De fleste familier har et beredskab mod storm, strømsvigt og indbrud, men intet mod det angreb, der statistisk er langt mest sandsynligt: at nogen får adgang til jeres konti, jeres billeder eller jeres identitet. Et cyberangreb mod en almindelig dansk familie handler sjældent om hackere i hættetrøjer. Det handler om en genbrugt adgangskode, en sms der ligner PostNord, og et smart-hjem-produkt, der aldrig blev opdateret.

Denne guide er familiens digitale beredskab: de seks lag, der giver mest sikkerhed for indsatsen, i den rækkefølge de bør sættes op.

Lag 1: Adgangskoderne

Det enkeltstående største hul i næsten alle familier er genbrugte adgangskoder. Når en webshop bliver hacket, ender kombinationen af din mailadresse og din adgangskode i en database, som andre kriminelle køber. Derefter afprøves den automatisk på netbank, mail, sociale medier og handelssider. Det tager minutter og kræver ingen tekniske evner.

Løsningen er en adgangskodemanager: et program, der genererer og husker en unik, lang kode til hver eneste tjeneste, så du kun skal huske én hovedkode. Det er den ene ændring, der lukker flest angrebsveje på én gang.

Sæt den op for hele husstanden, ikke kun for dig selv. Familiedelingen gør det muligt at dele netbank- og streamingkoder sikkert uden at sende dem på beskeder, og den giver jer et sted at opbevare koderne til de tjenester, den anden skal kunne komme ind i, hvis en af jer bliver syg eller forulykker.

Kom i gang med NordPass her, og læs den grundige gennemgang i guiden til adgangskodemanagere.

Lag 2: Totrinsgodkendelse

Selv en perfekt adgangskode kan blive fisket ud af dig med en overbevisende falsk mail. Totrinsgodkendelse betyder, at koden alene ikke er nok, der skal også en kode fra din telefon til.

Sæt det op på de fem konti, der betyder mest: mailen, MitID, netbanken, det sociale medie hvor billederne ligger, og skylageret. Mailen er den vigtigste, for den, der ejer din mail, kan nulstille adgangskoden til alt andet. Brug en godkendelsesapp frem for sms, hvor det er muligt. Se guiden til totrinsgodkendelse.

Lag 3: Hjemmenetværket

Routeren er husets hoveddør, og den står ofte med fabrikskoden på et klistermærke på undersiden. Tre ting skal gøres, og de tager tyve minutter:

Skift administratoradgangskoden på routeren. Slå automatiske firmwareopdateringer til. Opret et gæstenetværk, og sæt alle smart-hjem-enheder på det, ikke på det netværk hvor computere og telefoner er.

Det sidste punkt er vigtigere, end det lyder. En billig overvågningskamera eller en smart stikkontakt fra en ukendt producent får sjældent sikkerhedsopdateringer, og den er derfor den svageste enhed på netværket. Ligger den på gæstenetværket, kan et kompromitteret kamera ikke bruges som springbræt til den computer, hvor netbanken er logget ind.

Lag 4: Sikker forbindelse ude i verden

Offentligt wifi på caféen, i lufthavnen, på hotellet eller i sommerhusområdets fællesnet er åbne netværk, hvor andre på samme net i visse tilfælde kan aflytte trafik eller narre din enhed over på et falskt netværk med samme navn.

En VPN krypterer forbindelsen mellem din enhed og internettet, så trafikken ikke kan læses af andre på netværket. Den er også svaret på, hvorfor netbank og MitID i udlandet nogle gange spærres, og på at få adgang til danske tjenester på rejsen. Prøv NordVPN her, og sæt den op på familiens telefoner og computere, ikke kun på din egen.

Lag 5: Sikkerhedskopier

Ransomware, altså afpresningsprogrammer, der låser dine filer og kræver betaling, rammer også private. Forsvaret er ikke at kunne betale, det er at kunne lade være.

Brug 3-2-1-reglen: tre kopier af det vigtige, på to forskellige medier, hvoraf én er uden for hjemmet. I praksis: filerne på computeren, en automatisk skykopi og en ekstern harddisk, der ligger et andet sted og kun tilsluttes ved kopiering. En harddisk, der altid er sat i, bliver krypteret sammen med resten.

Test kopien en gang om året. En sikkerhedskopi, du aldrig har prøvet at hente noget fra, er en formodning, ikke et beredskab.

Lag 6: Familien og børnene

Teknikken lukker maskinerne. Menneskene er stadig indgangen, og angrebene er blevet gode. Falske pakkebeskeder, opkald fra en, der siger han er fra banken, investeringsannoncer med kendte danskeres ansigter, og på det seneste stemmer, der er efterlignet med kunstig intelligens.

Aftal to husregler, der løser det meste: Ingen i familien handler på en besked, et opkald eller en mail om penge uden at ringe tilbage på et nummer, man selv har fundet. Og ingen sender penge eller koder til nogen, uanset hvor overbevisende historien er, uden at tale med et andet voksent familiemedlem først.

For børnene handler det mindre om teknik og mere om at kunne fortælle om det, der er gået galt, uden at blive skældt ud. Det er den aftale, der gør, at I opdager en afpresningssag i uge et frem for i uge otte.

Digitalt beredskab er en del af familiens robusthed

Overlev.dk ser cybersikkerhed som en søjle på linje med mad, vand og strøm. Grunden er enkel: alt andet i familiens beredskab afhænger i dag af, at I kan komme ind i jeres konti. Forsikringspolicen ligger digitalt. MitID skal bruges til at anmelde skaden. Betaling for akut håndværkerhjælp går gennem netbanken.

Derfor hører de digitale nøgler hjemme sammen med resten af de kritiske papirer. Skriv én nødseddel med hovedkoden til adgangskodemanageren og placeringen af reservekoderne, og læg den fysisk sammen med testamente og fremtidsfuldmagt et sted, ægtefællen kender. Læs også guiden til 72-timers beredskab for det fysiske grundlag.

Ofte stillede spørgsmål om cybersikkerhed i familien

Er det ikke usikkert at samle alle koder ét sted?

Nej, det er det modsatte. En adgangskodemanager krypterer databasen lokalt med din hovedkode, som udbyderen ikke kender. Alternativet, genbrugte koder eller en seddel i skuffen, er dokumenteret langt farligere.

Hvad gør jeg, hvis vi er blevet hacket?

Skift adgangskoden til mailen først, derefter til netbank og de øvrige konti. Slå totrinsgodkendelse til alle steder. Kontakt banken ved mistanke om økonomisk misbrug, og anmeld til politiet på politi.dk. Læs om hackerangreb og hvad du gør bagefter.

Har børn brug for VPN?

På et hjemmenetværk sjældent. På skolens, cafeens eller sommerhusområdets åbne netværk, ja. Sæt den op på deres telefoner, så den kører automatisk på ukendte netværk.

Hvor ofte skal adgangskoder skiftes?

Den gamle regel om hver tredje måned er forladt. Er koden lang, unik og beskyttet af totrinsgodkendelse, skal den kun skiftes, hvis tjenesten har været udsat for et datalæk. Adgangskodemanageren advarer dig, når det sker.

Se også familieforsikring og beredskab ved strømafbrydelse.

Kilder

Guiden bygger på myndighedernes anbefalinger om digital sikkerhed:

• Sikker Digital (Digitaliseringsstyrelsen) — myndighedernes råd om adgangskoder, phishing og digital sikkerhed
• Politiet — anmeldelse og forebyggelse af it-kriminalitet og svindel